Sommerudflugt til Fur 2023.
Torsdag d. 3 august 2023 afholdt vi årets udflugt for seniorerne Holmerne, desuden deltog Thomas og Cecilie, Kim havde inviteret sin veninde Dorthe med, tilsammen et rigtigt godt team som kan gøre en hver udflugt til en oplevelse.
Kort sagt, en dejlig dag med masse af snak, fjollede bemærkninger, hygge og højt humør.
Nedenfor kan du se billeder fra turen, de er reduceret i fil størrelse, vil du se eller downloade i fuld størrelse så kan du også se billederne i “vores fotoalbum” under “begivenheder i familien Holm”. Bemærk, der kan være lidt ventetid på serveren med billederne så hav lidt tålmodighed.
Velkommen til Fur.
Fur har ca. 750 indbyggerfordelt på godt 400 adresser. Hertil kommer godt 500 fritidshuse, Furs areal er på 22 kvadratkilometer, og øen rummer en rigdom af særprægede landskaber med talrige muligheder for naturoplevelser. Et øst-vestgående bakkedrag rejser sig markant mod nord, hvorfra der er en storslåer udsigt over øen og Limfjorden. Langs nordkystens stejle skrænter er der rig mulighed til at studere moleret med mørke striber af vulkansk aske, Fur byder på fortrinlige badestrande.
Efter noget diskussion og mange mere eller mindre velovervejet forslag om hvad ordet “Pikhede” er og betyder, kommer hermed den rigtige beskrivelse :
Hvorfor hedder det Pikhede?
Det lyder frækt, men er meget naturligt!
Pikhede var indtil for 150 år siden et hedeområde hvor undergrunden gjorde, at jorden i tørre perioder tærrede ind og sprækkede, som en stenbrolægning. På jysk hedder en brolægning en pikning. De fleste gårde på Fur havde også en pikket (stenbrolagt) gårdsplads.